Grønvang

Grønvang, som er en del af Dragsbæk gruppen, er et af verdens mest moderne grønne mejerier. De producerer 100% plantebaserede fødevarer til kunder i Danmark og udlandet. Grønvang er bygget som margarinefabrik, men blev for 5 år siden ombygget til at producere veganske produkter, hvilket gav en kæmpe volumenforøgelse.  DMT blev introduceret til problemstillingen, da den krævede specialfremstillede elementer til at løse opgaven.

Grønvangs udfordring

Grundet volumenforøgelsen opstod der udfordringer med transport til og fra fabrikken, men også en nødvendighed for et ekstra fjernlager på den modsatte side af vejen. Dette gav anledning til en stor mængde trafik og støjgener for alle i området. I alt skulle 10 lastbiler flytte paller over vejen hver eneste dag. Grønvang havde også et behov for at dataudveksling mellem eksisterende højlager og DMT’s pallebaner. Dette blev koordineret og lavet i tæt samarbejde mellem DMT og Frontmatec.

Løsningen

En korridor mellem de to lagre skulle give plads til at DMT kunne bygge en palletransport mellem de to lagre. Løsningen består i at pallerne kommer fra palleteringsanlægget, og bliver derefter besluttet om det skal på grønvangs højlager eller fjernlager på modsatte side af vejen.

Hvis det skal på fjernlager, løftes pallen op i en højde af ca. 4m, af en palleelevator, og transporteres hen over vejen på en transfervogn, hvorefter pallen igen sænkes ned i niveau af endnu en palleelevator. Kapaciteten er 60 paller i timen, hvilket svarer til en hastighed på transfervognen på 1 m/s. Derudover indeholder løsningen også pallebaner, kædekryds og drejebord.

KUNDEN HAR ORDET

Grønvang

"Samarbejdet med Dansk Maskin Teknik har været rigtig godt. Fra vi tog beslutningen om at bygge korridoren, indtil anlægget kom i drift, gik der 3 måneder. Selve indkøringsfasen tog 5-6 uger.

Alt i alt, er det gået rigtig godt med at etablere denne korridor, og det er både ledelse og personale rigtig tilfredse med her på Grønvang. Og så gør det ikke noget at vi har en tilbagebetalingstid på kun 3 år.”
Peter Thorning
Sr. Program Manager